Der er ikke noget som en tur på stranden med menneskets bedste ven. Vinden i håret, bølgernes brusen, og hunden der bare nyder hvert et vindpust, og hvert et græsstrå der blæser omkring. At tage på stranden med hunden, kan være den perfekte måde at køre hunden træt på. Kast med pind, lad den søge efter godbidder, lad den svømme en tur, og se på at hunden spiser græs.

Her kan din hund have frit slag, men der er dog en række forholdregler, du skal være opmærksom, når du tager din hund med på stranden. Derfor vil der i denne artikel være en række råd, du som du skal have med i baghovedet, næste gang du får lyst til at køre en tur på stranden med den firbenede.

Husk altid reglerne omkring sommer og vinterhalvåret

Tager du din hund med på stranden, så kan det være utrolig fristende at slippe den fri og lade den løbe derudaf, men her er en række ting du skal tage højde for.

Først og fremmest så skal du være opmærskom på reglerne for sommer- og vinterhalvåret. I sommermånederne dvs. fra april til og med september er det helt forbudt at slippe din hund løs på stranden, og overtræder du dette, så kan det betyde bøder på 2000 kroner. Derimod så er det nu tilladt at slippe sin hund fri i vinterhalvåret dsv. fra oktober til og med marts. Dog er dette kun tilladt, hvis hunden ikke risikere at forvolde andre skade.

Der er dog stadig en del strande hvor det ikke er tillladt at have hund på stranden, hverken i sommer eller vinterhalvåret.

Et godt råd er dermed at have fuldstændig styr på, hvor og hvornår du må slippe din hund løs på stranden. Derudover er det vigtigt at være sikker på at din hund er god til andre mennesker og hunde. Herunder er det også vigtigt, at din hund er godt til børn, hvis nu at du skulle møde en familie. Hvis du er det mindste i tvivl om din hunds aggresivitet og reaktion på andre, så er det klogest at holde den i snor hele året rundt.

Husk derfor altid at:

  • Slip ikke din hund løs fra april til og med september
  • Det er tilladt at slippe den løs fra oktober til og med marts
  • Du skal dog have 100 % styr på din hund hvis du slipper den løs
  • Slipper du din hund løs uden det er tilladt, så kan det koste dig 2000 kroner

 

Så husk altid at holde øje med reglerne, og have styr på din hund.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *