Når man får sig et kæledyr, skal man være opmærksom på, at man i samme ombæring også pådrager sig et ansvar. Størrelsen af ansvaret kan selvfølgelig godt variere, alt efter hvilket dyr man nu har fået sig, men under alle omstændigheder, er man nu ansvarlig for et liv udover sit eget. Lige meget om man har en hund, en kat eller en guldfisk, så kan man ikke være bekendt at glemme deres behov til fordel for sine egne.

Husk at dyr kræver opmærksomhed og tid

Desværre glemmer rigtig mange, hvor tids- og opmærksomhedskrævende det kan være at have et kæledyr, hvor en deprimerende stor andel af kæledyr bliver leveret tilbage til kennelen inden for ganske kort tid.

Man havde glemt, hvor dyr kattemad er, eller hvor ofte en hund gerne vil gå tur. Man havde måske heller ikke lige overvejet, at man nu skal finde nogen, der gerne vil passe dyrene, mens man er afsted på ferie. Lige netop den udfordring er faktisk grund til rigtig mange hovedpiner rundt omkring i det danske land, for hvad gør man lige. Sender man hunden til en hundepasser og beder man naboen om at fodre fiskene en gang dagligt? Så skal man i hvert fald sørge for, at man er på god fod med naboen.

Alternativt kan man få et hold venner eller noget familie til at bruge ugen i ens hus, hvor de således både kan passe kæledyr, vande potteplanter og tømme postkassen. Du kan garanteret også finde nogen i dit netværk, som vil tage imod muligheden for sådan en ferie med kyshånd.

Tag kæledyret med?

Andre igen vælger dog ligefrem at tage kæledyret med på rejse, og det kan da også være en ganske udmærket ide, alt efter hvor man skal hen, og hvilket dyr man har. Fiskene bør man nok ikke tage med nogen steder, men både hund og kat, hvis de er velopdragne, kan sådan set godt komme med, så længe programmet ikke bare er daglig afslapning ved poolen.

Der skal altså gerne være mulighed for, at dyret kan bevæge sig, og selvom det er muligt, bør I ikke byde noget dyr at skulle flyve. Bare det at skulle have en hund eller kat med i bilen kan være ubehageligt nok for begge parter, så tag en bilferie den sommer. I sidste ende kommer det dog altid tilbage til, at man selvfølgelig skal tage ansvar for sit dyrs velbefindende og overveje dets behov, som var det et ekstra medlem af familien. Er katten således gravid, kan det godt være, at det ikke lige er den sommer, den skal med på tur. I så fald er, hvor lang tid er en kat gravid, et ganske oplagt spørgsmål, du bør finde svar på. Man vil så nødig tage en kat med og komme hjem før tid.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *