Med Østrig som feriemål skal du ikke være i tvivl om, at landet har nok at byde på for dig og din familie. Når det så er sagt, kan planlægningen af en ferie i Østrig virke lidt uoverskuelig, når man skal beslutte, hvilke byer og steder man skal besøge undervejs.

 

Østrigs næststørste by gemmer på mange familievenlige seværdigheder

Når vi snakker om ferie i Østrig, tænker du nok skiferie eller kør-selv-ferie. Men det behøver ikke være enten-eller. Østrigs næststørste by Graz byder på mange seværdigheder, der passer til hele familien – også i sommermånederne. De mest gængse seværdigheder, som I alle kan besøge sammen, er naturparken Schlossberg i den indre bydel, det historiske centrum, Altstadt, og slotsparken ved  Schloss Eggenberg.

Ud i det fri med hele familien

Byen Graz byder også på masser af oplevelser ude i den østrigske natur. Spænd cykelhjelmen og tag en cykeltur ud på stien Murradweg. Her kan I sammen udpege de forskellige ting, I ser på jeres vej – søer, bygninger, broer og alverdens grønne planter. En mere spændende aktivitet, hvis du har større børn, er at besøge Lurgrotte Peggau. I grotten bor der flagermus og er spændende for dig, som elsker at begive dig ud i det ukendte – grotten er som en labyrint indvendig.

 

For dig med mindre børn giver børnemuseet “FRida & freD” – sådan skrives det faktisk – en fantastisk mulighed for at de små kan udfolde sig kreativt. Museets aktiviteter tiltaler børn helt op til 12-års alderen og er derfor en fantastisk aktivitet at opleve, når man alligevel er på ferie i Graz.

 

Spiser man græs i Graz?

Det korte svar er, at det må man selv om – men der er masser af steder at spise rigtig mad i Graz, som også er en fornøjelse for både børn og voksne. Børn har ofte svært ved at sidde stille i længere tid. Selvom Graz byder på mange finere steder at spise og med udsigt ud over både Kunsthaus og Schloss Eggenberg, er der også mange andre spisemuligheder, som gør det sjovt for hele familien, og hvor man gerne må være barnlig.

Fristende udvalg i Graz

Du kan tage familien med på udflugt til de mange madmarkeder i Graz. De mest populære ligger ved Kaiser Josef Platz og Lendplatz. Der er masser af fristelser, og I kan håndplukke traditionelle specialiteter. Her kan alle selv vælge små delikatesser, frugter, grøntsager og meget mere. Alt dette kan sammensættes til en hyggelig picnic i naturparken Schlossberg – mere idyllisk bliver det ikke.

 

Østrig er børnenes ven

Beslutter du dig for, at ferien skal gå til Østrig, er byen Graz et oplagt valg til, når familien skal samles, og man skal ned i tempo sammen. Disse tips er forhåbentlig nok til at lokke dig og din familie afsted på jeres næste sommerrejse mod de østrigske bjerge og byer.

Leave a Reply